Amsterdam - Man nærmer sig Sixhaven, som er "vejen" ind til Amsterdam. Her kan man lægge til sammen med andre store og små fartøjer, færger og forskellige skibe. Man ligger i nærheden af byens centrum og med alle de ønskede faciliteter i nærheden. Man betaler for et parkeringsskilt til båden, som skal være synligt hele tiden ligesom ved parkering af sin bil. Fra Sixhaven kan man tage en af de 2 gratis færger, der sejler 24 timer i døgnet, ind til centrum.
Amsterdam er en fantastisk by, lidt skør, meget smuk og interessant (der er mange forskellige ting at opleve), man føler sig altid velkommen og så er byen meget flot restaureret -hvilket gør Amsterdam til en helt enestående og unik by. Man kan tilbringe dage med blot at gå rundt og kigge på folk, besøge de mange fantastiske museer, shoppe, og opleve historiens og kunstens vingesus - og den offentlige transport fungerer. Gå langs kanalerne, dagdrøm og slap af over en drink i en af de mange caféer, tag på loppemarked eller i antikforretningerne og sørg for at besøge byens kunstmuseer.
Her er en liste over de museer og steder man som minimum bør besøge:
Rijksmuseum - behøver ingen introduktion - det er her de berømte malere fra 1700-tallet udstilles, og her findes også værker af ekspressionisterne, smukke dukkehuse, porcelæn fra Delft og enestående sølv- og guldtøj.
Van Gogh Museet med 200 malerier og 500 tegninger.
Rembrandts hus.
Stedelijk museet med moderne kunst.
Annekset til Hermitage Museet i St. Petersborg.
Amstelkring Museet - et hus fra det 17. århundrede beliggende ved kanalen.
Anne Franks hus.
Vi anbefaler også: det maritime museum, det kongelige palads, Madame Tussaud, Nemo, loppemarkedet ved Waterlooplein, blomstermarkedet, antikforretningerne ved Looier og forretningerne i Spiegelwartier-kvarteret nær Rijks og ”the red light district” om aftenen…
Der er så meget at opleve - men besøg turistkontoret og få flere informationer.
Nyd et indonesisk måltid eller en argentinsk bøf, evt. en kop kaffe på en af de "brune" Caféer (Hoppe eller Papeneiland) - der er masser af muligheder for spændende madoplevelser.
Man kan godt sejle ind gennem Amsterdam centrum fra Sixhaven - der er faktisk 2 muligheder: Oude Schans eller Eilandsgracht. Tager man den sidstnævnte kommer man forbi Nemo, Science Museum og en let genkendelig silhuet af ”det grønne skib” og ved siden af ”Amsterdam” - en kopi af en tremastet skonnert fra det hollandske østasiatiske kompagni. Man kan besøge skibet og det giver et godt indtryk af livet om bord dengang i det 18. århundrede. Herefter sejler man under en meget lav bro - så pas på hovedet, parasollen etc.
Man fortsætter meget langsomt ned ad Eilandsgracht under broer og man kommer ud på Amstel, hvor man kan se den gamle by fra en anden vinkel. Til venstre er Operahuset og Annexet til Hermitage Museet fra St. Petersborg og derefter forlader man langsomt Amsterdam og kommer forbi mere moderne bygninger.
Läs mer